LEVENDE KÆRLIGHEDSFLAMME

Oh, levende kærlighedsflamme
du som blidt sårer
min sjæls dybeste center!
da du nu ikke længere er afvisende,
afslut da nu hvis du vil,
bryd dette søde mødes stof.

Oh, milde brændemærke!
oh, kærtegnede stigma!
oh, milde hånd! oh, sarte berøring
som smager af evigt liv,
og indfrier al gæld!
Ved at dræbe har du forvandlet døden til liv.

Oh, lamper af ild
i hvis stråleglans
sansningens dybe grotter
– som var mørke og blinde –
med usædvanlig skønhed
sammen giver varme og lys til deres elskede!

Så kærligt og fredeligt
du vågner ved mit bryst,
hvor alene du hemmeligt dvæler;
med din smagfyldte ånde,
fuld af godhed og salighed,
så følsomt vinder du min kærlighed!